
VMC Pitzner har lang erfaring med Dieci teleskoplæssere som både udlejer og som eneforhandler I Danmark. Vi drager stor fordel af vores erfaring fra udlejningsforretningen og har et stærkt team af servicemontører og salgskonsulenter inden for hele programmet.
I den lille ende af skalaen befinder sig den lille, kompakte Apollo 25.6, der med en løftehøjde på knap 6 m kan bære op til 2.500 kg - og så kan den komme frem hvor som helst. I den anden ende af skalaen ligger de store Pegasus teleskoplæssere - Pegasus 40.25 med 24,5 m udlæg og en bæreevne på op til 4.000 kg og det seneste skud på stammen, som er i stand til at løfte op til 6.000 kg - nemlig Pegasus 60.16.
Stabilitet og sikkerhed
Teleskoplæsserne er solidt dimensioneret med vægt på de vitale dele – så som motor, hovedcylinder og stabilitet. Og det er netop grunden til, at vi har valgt at repræsentere Dieci i Danmark. Som udlejer har vi om nogen behov for solide og enkle maskiner i vores maskinpark. Den stabile drift i udlejningsforretningen er i sig selv en af de bedste referencer, vi kan give de kunder, som ønsker at købe maskiner af os - enten nye eller brugte.
Et program uden grænser
Med et væld af ekstraudstyr lader funktionaliteten af teleskoplæsserne sig næsten ikke begrænse. Pallegafler, standard- eller specialkurve, kranarm med eller uden spil, diverse skovle samt et stort sortiment af gribeudstyr til alt fra mursten til halmballer og træstammer giver nye dimensioner til læsserne.
En gul kurv - en sikker kurv
Alle vores nye teleskoplæssere er forberedt for VMC Pitzners egenudviklede kurv – den gule kurv - der er helt unik på sikkerhed. Som den eneste på markedet lever den op til EN280 og er forsynet med detektorer, der sikrer, at den kun kan køre med lukket låge. Endvidere er en vejecelle med til at sikre mod eventuel overbelastning. Den sideforskydelige låge giver en hidtil uset udnyttelse af kurvens bund – samtidig med at den ekstra bredde giver mulighed for at løfte en hel Euro-palle på sikker og forsvarlig vis. Kurven er på forkant med alle gældende normer.